11.03.17 FFI - Lemvig Thyborøn Håndbold 22-22 (12-12)



Fredag aften havde FFI besøg af Lemvig Thyborøn Håndbold. Efter sidste weekends skuffende indsats var hjemmeholdet opsat på at revanchere sig og vise, hvad de kan.

Kampen begyndte tæt, og holdene fulgtes igennem hele første halvleg og gik til pause 12-12. Som cifrene antyder, var det en meget lige og jævnbyrdig halvleg, hvor begge hold kæmpede og sloges om en hver bold.

Anden halvleg var lige så tæt, og hjemmeholdet fik faktisk oparbejdet en 19-16 føring som gæsterne dig hurtigt fik udlignet. Herefter fulgtes holdene ad og på trods af flere 1 mål føringer og en overtalssituation til sidst, lykkedes det ikke hjemmeholdet at vinde. Kampen endte 22-22.

"Jeg er dybt imponeret af spillerne og deres indstiling til kampen. Vi spiller lige op med et af rækkens absolutte tophold og er samtidig tæt på at tage begge points, selvom det uafgjorte resultat vel egentlig er et fair resultat set over hele kampen. Vi spiller idag uden Casper Holmen og næsten en halvleg uden Jacob Hessellund. Det er to vigtige spillere for os, men alligevel står vi sammen og andre udfylder bare deres roller og leverer. Vores forsvar og Frederik Torp i målet står sindssyg godt og samtidig spiller vi meget klogt i angrebet. Vi vidste godt, at det nok ikke ville blive en målrig kamp, hvis vi skulle have en chance. Dette holdt stik. Vi holdt os til gameplanen i angrebet, nemlig stor tålmodighed og disciplin og vente på chancerne bød sig. Dette lykkedes godt, selvom vi var godt slidte til sidst.
Alt i alt en stor holdindsats, som vi skal tage med videre til de kommende kampe ikke mindst næste søndag ude mod Korsør/Slagelse. Vi tror på, at vi igen kan levere en kamp på højt niveau og matche hjemmeholdet i den kamp", udtaler træner Thomas Rømer

Klik Her
powered by IdeFA Gruppen TYPO3 CMS