01.02.15 Skive FH - Frederikshavn FI 22-24 ( 14-12 )

Fredag aften var de lokale håndboldherrer fra FFI Håndbold på besøg i Skive. Der var efter næsten 3 ugers kamppause fra turneringen med spænding set frem til om den gode start på 2015 kunne fortætte.

Kampen startede meget lige, og holdene fulgtes godt af igennem stort set hele første halvleg. Det lykkedes dog hjemmeholdet at slå et lille hul kort før halvleg og gik derfor til halvleg med en 14-12 føring.

I gæsternes omklædningsrum var man ikke helt tilfredse med de første 30 minutter. Energien og aftalerne især i forsvaret var ikke godt nok - de skulle forbedres fra anden halvlegs start.

Anden halvleg startede også som håbet. Forsvaret viste meget mere energi og attitude og i samarbejde med den indskiftede keeper i pausen, Frederik Torp, formåede man at vinde de første 11 minutter med 6-0 ! Dette betød, at stillingen var vendt til gæsternes fordel, nemlig 14-18. Hjemmeholdet fik dog igen lidt bedre fat og formåede stille og roligt at indhente gæsternes føring dog også godt hjulpet af en del udvisninger til gæsterne. Hjemmeholdet kom op på 22-22 og havde en stor mulighed for at komme foran men den genindskiftede keeper, Kristian Hedegaard, reddede flot. Herefter lykkedes det gæsterne at score kampens sidste to mål og vinde kampen med 24-22.

"Vi fighter os til to points på en svær udebane mod et stærkt Skive-hold. Spillerne får i pausen en lille opsang mht den manglende energi og attitude, hvilket de så tager til sig selv og går ud og præsterer på et højt niveau fra anden halvlegs start. Jeg synes, at vi som hold står godt sammen, samtidig med at midterforsvaret med Cornelius Stenderup og Anders Nielsen får godt styr på det i anden halvleg, hvilket giver vores to keepere fine vilkår. Desuden er Sebastian Andersen godt skydende kampen igennem. Generelt udstråler vi meget mere ro hele holdet rundt end før jul. Nu har vi fem sejre i træk inkl vores pokalsejr, hvilket vi er yderst tilfredse med. Nu venter en meget svær kamp på torsdag på udebane mod lokalrivalerne fra Hjallerup", udtaler træner Thomas Rømer.

Målscorere:
Sebastian Andersen 9
Christian Lykke 4
Niels Sørensen 3
Anders Risdal 3
Anders Nielsen 2
Casper Holmen 2
Michael Rosenkilde 1

powered by IdeFA Gruppen TYPO3 CMS