09.01.15 Nøvling IF - FFI 21-30 (7-13)

Jyllandsseriens 2. halvdels første kamp, som også var turneringens første kamp efter vi er gået over til at dele turneringen op i to dele, var mod Nøvling. Et hold der er godt spillet sammen og består af mange unge spillere. 

Vi vidste, at Nøvling spiller hurtigt håndbold, og derfor var det vigtigt med returløb, samt god bevægelse i forsvaret. Vi startede kampen godt og stod rigtigt godt i forsvaret, samtidig lykkedes det os de fleste gange at komme frem til gode afslutninger. Vi bragte os hurtigt foran med et par mål, som blev øget til et forspring på 5 mål 20 min inde i 1. halvleg. De sidste 10 min af halvlegen var mere ens, og vi kunne gå til pause med en føring på 6 mål, efter især en god forsvars indsats, hvilket også banede vejen for flere gode kontramål. 

I pausen snakkede vi om, at vi skulle blive ved med at holde presset på dem og få lukket kampen hurtigt. Det lykkedes heldigvis, for efter 5 min af 2. halvleg var vi foran med 9 mål, og kampen var lukket. Resten af kampen var lige, Nøvling kom godt igen, men vi havde hele tiden det forspring, og det holdt hele vejen hjem. Vi vandt til slut med 9 mål. Rigtig god kamp af Mathilde Jensen inde på stregen og samtidig trak Lotte Beyer et stort læs i idag, især da de mandsopdækkede Trine Skovbak. 

powered by IdeFA Gruppen TYPO3 CMS